Vejledning til Dansk ytringsfrihed

På vegne af Karen Jespersen, Søren Pind og DF-United (Krarup, Langballe, Messerschmidt, Kjærsgård, med flere)

For at afgøre din ret til ytringsfrihed har vi som en hjælp til dig udformet nedenstående spørgeskema.

Er du dansk?

Hvis JA: Fortsæt til næste spørgsmål.
Hvis NEJ: Vælg en af følgende:
1. Jeg er svensker
Du kommer fra et land uden en fri debat. Er du tilmed kommissær i EU er du åbentlyst idiot. Du bør ikke ytre dig.
2. Jeg er tysker
Dit lands fortid har givet dig belastende viden, så du ved, hvad du snakker om. Du bør derfor ikke ytre dig i den danske debat. Vi kan i øvrigt ikke lide dig.
3. Jeg er fra Mellemøsten
Dine forældres kultur har per definition frataget dig retten til at bidrage til samfundet. Hvis du er muslim, går du ind for stening, uanset hvad du siger, og det vil vi ikke høre om. Ellers er du sikkert bare en damefrisør, som i følge en ligegyldig konvention har krav på et statsborgerskab. Som sagt: det vil vi ikke høre om, og du bør undlade at ytre dig.
4. Jeg kommer ikke fra nogen af ovenstående lande
Uanset hvor du kommer fra, ved du tydeligvis ikke noget om danske forhold – og ja, det gælder i særdeleshed også dig, der har været i Bruxelles i kortere eller længere tid. Erfaring med, hvordan man gør tingene andre steder, diskvalificerer dig uden videre, for Danmark kan jo ikke gå forrest, hvis vi bruger andres erfaringer. Du bør undlade at ytre dig.

Er du ekspert?

Hvis NEJ: Fortsæt til næste spørgsmål.
Hvis JA: Vælg en af følgende:
1. Jeg er ekspert og ved, hvad jeg taler om, men siger det på en måde, så alle kan forstå det, og så er jeg uenig med DF
Du er unødigt politiserende og direkte landsskadelig. Den dag vi beslutter, at menneskerettighederne ikke bør gælde i Danmark, vil du sikkert hævde, at vi kommer i selskab med Libyen, Syrien og Saudi-Arabien, hvilket er oplagt urimeligt. Du har jo heller ikke noget folkeligt mandat, fordi du har brugt dit liv på at få indsigt i emnet. Du bør undlade at ytre dig, senest efter vi har snakket med din rektor og institutleder.
2. Jeg er ekspert og støtter DF (men hedder ikke Bent Jensen, se nedenfor)
Fortsæt til Mål. Har du i øvrigt overvejet at oprette et forskningscenter, som vi kan støtte direkte på næste finanslov?
3. Jeg er ekspert og hedder Bent Jensen
Fortsæt til Mål. Men du har allerede fået dit forskningscenter, godt forsøgt 🙂
4. Jeg kan godt lide at kalde mig ekspert og er gift med en tidligere minister
Du hedder Ralf Pittelkow og har allerede din egen avis – yderligere tiltag unødvendige.

Er du enig med DF?

Hvis JA: Fortsæt til Mål.
Hvis NEJ: Vælg en af følgende:
1. Jeg stemmer til venstre for Venstre (inkluderer også Konservative og Liberal Alliance)
Du må være halal-hippi med din landsskadelige virksomhed, og du bør overveje, om du fortsat er interesseret i dit danske statsborgerskab. Vi ved endnu ikke hvordan, men vi arbejder på at få din gruppe nævnt i en lov om udvisning af kriminelle uden retssag. Du bør selvsagt ikke ytre dig i mellemtiden.
2. Jeg stemmer på Venstre
Godt forsøgt, men du kan ikke både stemme på Venstre og være uenig med DF – kontakt Birthe Rønn for nærmere oplysninger.
3. Jeg stemmer på DF
Hvad venter du på? Ryk direkte til mål – med mindre du er en kommunalpolitiker, som synes din virkelighed ikke passer med ledelsens udmeldinger. Du vil da snarest blive smidt ud af partiet, og du bør starte forfra på denne vejledning.

MÅL

Tillykke, der findes alt for få som dig!
Du bør snarest skrive et læserbrev eller give din mening tilkende på anden vis. Du bør inden offentliggørelse dog sikre, at dit bidrag enten virker stødende eller flittigt bruger ord som grænsekontrol, nationalstat, indvandrer, kriminel, udansk. Husk også at beklage dig over, hvor svært eliten gør det at komme til orde, hvis man ikke er politisk korrekt. Skulle Jyllands-Posten mod forventning nægte at bringe dit bidrag, vil vi være taknemmelige, om du kunne sende det til os. Vi planlægger en kampagne om den selv-censur, som elitens politiske korrekthed fører til.

Udgivet i Politik | Tagget , , | 7 kommentarer

Krarup, konventioner og grundloven

Søren Krarup påstår igen og igen, at det er grundlovsbrud, når Danmark tilslutter sig forskellige konventioner om rettigheder til statsborgerskab. Jeg går ud fra, at Søren Krarup derfor snarest anlægger en sag mod den Danske Stat, så domstolene kan fastslå, om det er tilfældet. Men indtil det måtte ske, synes jeg, Søren Krarup skal stikke piben ind. Danmark er heldigvis (stadig?) et retssamfund, så det er ikke Søren Krarup egenhændigt, der afgør, hvad der er grundlovsstridigt – det har vi domstolene til. Nu er Søren Krarup jo i mange sammenhænge træt af de snærende bånd, som en retsstat lægger på sine politikere. Jeg synes derfor, det må være oplagt for Søren Krarup at overveje en udvandring til de mange lande i verden – en arabisk diktaturstat for eksempel – hvor magthaverne deler hans anstrengte forhold til konventionerne. Så kan vi andre almindelige danskere blive ved med at bo i en af verdens bedste lande med kernedanske værdi som demokrati og retsstat i højsædet.

Udgivet i Politik | Tagget , , | Skriv en kommentar

Borgerlige værdier – hvad koster en taburet egentlig?

Hvilke værdier er det Fogh, Løkke, Rønn og ministerkolleger vil kæmpe for og sætte taburetten på spil for? Det er der efter 10 år med blå blok klare svar på, for de sande værdier viser sig som bekendt bedst i det man gør, ikke det man siger.

En af taburetterne har samme værdi som statsborgerskab til godt 400 efterkommere af statsløse palæstinensere. Kan gerne være de er født og opvokset i Danmark, men de har dog mindre værdi end Rønns ministertaburet i Integrationsministeriet. Løkkes taburet i Indenrigsministeriet var mere værd end en lille milliard uddeling til privathospitalerne, men den var så også udstyret med mulighed for opgradering til statsministeriet. Prisen for Bendtsens taburet i Økonomi- og Erhvervsministeriet var i første omgang ikke så høj – kun et par jagt- og golf-ture (nå ja, så måske 12 da, mellem venner forstås!) – men blev siden under Lene Espersen hævet til et par bankpakker, pris ukendt. I Forsvarsministeriet var prisen for taburetten ikke højere, end at minister Gade var villig til at gamble med den for en lækage, som kunne bruges til at sværte oppositionen. Taburetten under forskningsminister Sander var til gengæld urimeligt billig til salg, et smil og lidt privat bistand til familien synes her at have været mere værd end kedelige principper om armslængde og habilitet. Nå ja, og så ville ingen af taburetterne jo overhovedet være besat, hvis ikke der over årene målrettet var blevet købt stemmer med lidt ældrecheck, afskaffelse af børnecheck til de børnerige, og andre såkaldt værdipolitiske tiltag.

Men det store prisskilt for hele festen var selvfølgelig Danmarks fremtid. Det er i alle ti år uden blusel blevet fremhævet af regeringen selv, at når der ikke var flertal for ansvarlig økonomisk politik, måtte den bøje sig og nøjes med at føre den mulige politik. Om det så betød, at ældrebyrden uden reformer ville tage livet af velfærden, at den offentlige sektor voksede over alle bredder, og at konkurrenceevne, udvikling og forskning stagnerede, ja så må vi forstå, at det var den nødvendige pris for at blive siddende på taburetten.

Det siges, at den, der betaler musikken, bestemmer, hvad der skal spilles, og Dansk Folkeparti må i så fald siges at have fået fuld valuta for de stemmer, som købte ministertaburetterne. Vi andre må i stedet håbe den dyre fest snart er forbi, så borgerlige værdier igen kan handle om lighed for loven, ubestikkelighed, anstændig sagsbehandling, og andre gammelmoralske dyder.

Udgivet i Politik | Tagget , , | Skriv en kommentar